Forside
   

Sandsten

 

 

Lokalitetstype
I Fælled-området findes flere sandstensbrud i Nexø Sandsten. De fleste ligger langs Nordre Landevej mellem Rønne og Nexø. Gadeby, som stadig er aktivt, består af to adskilte brud nord for landevejen. Bodilsker Bruddet, som er ophørt, findes ved sydenden af Slamrebjerg.

Geologi
Nexø Sandsten Fomationen fra Nedre Kambrium består af en 110 meter tyk lagserie af lyserøde, rødviolette, mørkviolette og rødbrå, feldspatholdige sandsten. Farverne veksler meget både fra lag til lag og indenfor samme lag. Sandstenen er oftest fra mellem- til grovkornet, men både fint sand og groft silt forekommer også. De forskellige kornstørrelser er hyppigt fordelt i en fin stribning, hvor de groveste lag har de lyseste farver, og de fineste har de kraftigste farver. De enkelte sandkorn består oftest af kvarts, men desuden findes 15-20% feldspat samt underordnede mineraler. Sandkornene er bundet sammen af en cement til en sandsten, og en del af cementmassen består af jernmineralet hæmatit. Det er hæmatiten, der giver Nexø Sandstenen sin røde farve. Mere finkornede, grønlige, glimmerholdige siltsten optræder desuden i tynde lag mellem sandstenslagene. Lagene i de tre brud hælder overvejende svagt mod syd-sydøst.

I sandstenen kan iagttages en række sedimentstrukturer både på lagfladerne og i de lodrette snit. De vigtigste er forskellige typer af ribber samt tørkesprækker og specielle strukturer dannet ved undvigelse af vand fra sandlagene.

På fladerne optræder forskellige typer symmetriske og asymmetriske ribber, og de indre strukturer i ribberne kan desuden ses i de lodrette profiler. De symmetriske ribber viser sig her at være opbygget af små, krydslejrede lag, der er dannet af strømmende vand. De asymmetriske ribber er mere uregelmæssige både på lagfladerne og i de lodrette snit. Disse ribber tolkes som vindaflejrede enten i form af almindelige vindribber eller som adhæsionsribber af flyvesand, der blev aflejret og bundet på en fugtig overflade. Hovedparten af sandlagene i Gadeby Bruddene ser ud til at være vindaflejrede, og der er kun i mindre omfang sket en omlejring i vand, fx i en flod.

 

I Bodilsker Bruddet genfindes en del af lagene fra Gadeby, men i Bodilsker findes desuden tykkere, krydslejrede lag i toppen af profilet. Der er både tale om planar krydslejring og trug krydslejring, og lagene har tykkelser op til o,5 meter. Disse lag er tolket som aflejret i et flodsystem, hvor strømløbet har flyttet sig fra side til side, en såkaldt flettet flod.

Tørringssprækker er almindelige på lagfladerne. De viser, at der i lange perioder har eksisteret fugtige landoverflader, der fra tid til anden er tørret ud.

Nogle specielle strukturer, som også kan ss på lagfladerne, kaldes belastningsstrukturer (load casts). De er dannet på landjorden på sandflader, hvor vandfyldt, finkornet materiale er sunket ned i mere grovkornede sedimenter.

Samlet kan siges om Nexø Sandstenen i Fælledområdet, at den er dannet på en stor kystslette uden bevoksning, hvor der har strømmet floder ud mod havet. Mellem flodløbene, der kun eksisterede når det regnede, blev sandet aflejret af vinden på store flader. De vindaflejrede lag kunne senere blive eroderet af floderne og genaflejret. Desuden blev der aflejret silt og ler i små søer.

Værdi
Lokaliteterne har betydning for studiet af Nexø Sandstenen og forholdene i nedre Kambrium. Sandstenen fra Gadeby anvendes i dag især som havefliser.

entegrate creative