Brød & Kager, MAD & OPSKRIFTER

Opskrift: Perfekte burgerboller

Her kommer en lille opskrift på (efter min mening) de perfekte burgerboller, der er lette at lave og sagtens kan gemmes i fryseren til senere brug. Burgerbollerne er en briochebolle, så den er luftig og let – og tager dermed ikke hele appetitten fra alle de andre ingredienser i din burger. Skal du have en god Aioli til, kan du med fordel læse min opskrift her.

Arbejdstid: ca. 30 minutter (ekskl. hævetid)

Hævetid: ca. 2,5 time i alt

Ingredienser
  • 20g gær
  • 4 dl sødmælk
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • ca 800-850 gr. hvedemel (gerne økologisk med højt proteinindhold)
  • 2 æg
  • 170 gr. blødt smør
  • 1 æg til pensling
Fremgangsmåde

Lun mælken så den er fingervarm og rør gæren ud i mælken. Tilsæt salt og sukker.

Tilsæt mel (ca. halvdelen) og rør det ud, så der ikke længere er klumper i dejen. Tilsæt æggene og rør dem godt ud i dejen.

Tilsæt nu (næsten) resten af melet til dejen og rør til der ikke er flere klumper. Tilsæt smøret i tern og ælt til der ikke er flere klumper tilbage i dejen.

Rør det sidste af melet ind i dejen til den har en konsistens, så den lige præcis slipper kanten af røreskålen. Dejen skal være glat og let klistret.

Sæt dejen til hævning i ca. 1,5 time, lunt og tildækket, så dejen ikke tørrer ud.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form 10 boller af dejen. Tryk bollerne flade og sæt til hævning i ca. 1 time.

Bag bollerne i 10-15 minutter i en varmluftsovn ved 200 gr.

Opskriften er modificeret frit efter originalopskrift.

KOMMENTARER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

OM MIG

Bloggen er en afspejling af Vejle, Manden & Hverdagen der med en afslappet tilgang blogger om kreative indslag, rejser, gør-det-selv projekter, ærlige anmeldelser… Og ja, alt muligt andet som jeg begejstret vil dele her. Mit navn er Mads – Velkommen til.

Instagram

Gi’r du en kop?

Du kan støtte min blog og mig med en kop dejlig kaffe til de mørke timer, når bloggen skal holdes kørende. Klik på det direkte link til MobilePay 🙂

SØG
NYHEDSBREV

Få eventyr og oplevelser, rejsetips og hverdagshistorier lige til din indbakke. Tilmeld dig her. 100% frihed – du kan afmelde dig, når som helst – med ét klik.

Menu